Ventetider

Ventetider hos psykolog Margit Novland i Holbæk

Når man har brug for hjælp og måske efter lange overvejelser og tilløb endelig har besluttet sig for at opsøge en psykolog, kan det være nedslående og demotiverende, hvis det viser sig, at der er lang ventetid.

Jeg har altid enkelte tider reserveret til klienter, der henvender sig privat uden henvisning eller sundhedsforsikring. Jeg bestræber mig på at finde en ledig tid til dig hurtigst muligt og helst indenfor en til to uger. Er du fleksibel i forhold til tidspunkt, lykkes det som regel.

Ventetid for klienter med lægehenvisning

I øjeblikket har jeg desværre, ligesom mange andre psykologer, ventetid på opstart af nye samtaleforløb til klienter med lægehenvisning. Min aktuelle ventetid opdateres med jævne mellemrum på sundhed.dk. Du kan orientere dig om mine ventetider for lægehenviste klienter her.

Kontakt mig, hvis du har brug for en mere præcis angivelse af aktuel ventetid. I nogle perioder er der opstået mere luft i min kalender end ventet.

Jeg opererer ikke med venteliste, da det er svært at administrere. Hvis du gerne vil benytte din lægehenvisning hos mig og kan acceptere den aktuelle ventetid, vil jeg via sikker mail eller telefon bede om dit cpr nummer, så jeg kan hente din henvisning. Jeg vil herefter sende dig en mail med forslag til tid for første samtale samt diverse informationer og spørgsmål.

Hvis din henvisning er mere end 3 måneder gammel, er den ikke længere gyldig. Hvis det er tilfældet, skal du bede din læge om at forny din henvisning, inden du kontakter mig. Der er ikke umiddelbart en ramme for, hvor lang tid et samtaleforløb må strække sig over, når først henvisningen er hentet.

Hvis du er påbegyndt et samtaleforløb på lægehenvisning hos en anden psykolog og ønsker at skifte til mig, skal du orientere mig om dette ved første henvendelse. Jeg vil da kontakte regionen og få oplyst, hvor mange konsultationer, du har tilbage på din henvisning. Ved psykologskifte bliver henvisningen ikke forældet efter 3 måneders pause.