Metoder

Metakognitiv terapi (MCT) er en nyere psykologisk behandlingsmetode udviklet af Adrian Wells, professor ved Manchester Universitetet. MCT har opnået stor popularitet i de seneste år – også i Danmark, og mange har stiftet bekendtskab med Pia Callesens bog ”lev mere – tænk mindre”, hvor metakognitiv terapi introduceres i et let tilgængeligt sprog. Der er imidlertid ikke tale om en ”modeterapi” men om en udbygget behandlingsmetode, der har veldokumenteret effekt overfor bl.a. depression og angst.

Det er en almindelig antagelse, at psykoterapi består i og virker ved, at man graver ned i barndomsoplevelser med henblik på at lokalisere tidlige svigt og traumer, som herefter bearbejdes og opløses. Mange mennesker afholder sig fra at opsøge psykologhjælp, fordi de har en forestilling om, at det vil være forbundet med betydeligt følelsesmæssigt ubehag, og at det vil kræve mange psykiske ressourcer. Det er ærgerligt, for det er slet ikke nødvendigt at vende hver en tung sten for at få bugt med angst, tristhed og andre problematikker, der stiller sig i vej for, at man kan være glad og leve det liv, man gerne vil.

I Metakognitiv terapi (MCT) skal man ikke ”vende vrangen ud” på sig selv. Det er grundantagelsen i MCT, at mange af de psykiske problematikker, vi bliver ramt af, kan føres tilbage til måden vi responderer på negative tanker og antagelser på snarere end til selve indholdet af disse tanker. 

Kognitiv terapi hos psykolog i Holbæk

I traditionel kognitiv terapi er fokus på at ændre selve indholdet af tænkningen snarere end forholdet til og forestillingerne om tankerne, sådan som det er tilfældet i ACT og Metakognitiv terapi.

Der arbejdes på at udfordre negative tanker, som vækker vanskelige følelser og kropsfornemmelser og fører til uhensigtsmæssige adfærdsmæssige reaktioner. Dette gøres ved at stille de negative tanker op mod realiteterne, idet man undersøger, om kritiske situationer kunne tolkes på andre måder. Det er således målet, at negative tanker som fx ”jeg dur ikke til noget” erstattes af mere hensigtsmæssige og realistiske tanker, der ikke giver anledning til fx tristhed – det kunne være en tanke som ”jeg har faktisk mange positive kvaliteter, og jeg er god til mange ting”. I kognitiv terapi vil man således gennem bevisførelse styrke evnen til at fortolke kritiske situationer på mere realistiske og positive måder. I kognitiv terapi vil man ligeledes anvende eksponering, hvor klienten gradvist udsættes for situationer, der vækker ubehag, som en metode til at reducere symptomerne.

I ACT og Metakognitiv terapi inddrages en del af de teknikker, der også benyttes i den traditionelle kognitive terapi, men øvelser vil blive anvendt på en anderledes måde og med et andet formål. I praksis vil jeg sjældent gøre brug af klassisk kognitiv terapi i ren form.