Psykolog eller psykoterapeut

Psykolog eller psykoterapeut – Er det hip som hap?

Mange mennesker er i tvivl om, hvad forskellen er mellem en psykolog og en psykoterapeut, og dette kan gøre det svært at vælge. Forvirringen opstår let, fordi både psykologer og psykoterapeuter tilbyder psykoterapi. Det er dog ikke hip som hap, om du vælger en psykolog eller en psykoterapeut.

Psykolog eller psykoterapeut – Er det hip som hap?

Mange mennesker er i tvivl om, hvad forskellen er mellem en psykolog og en psykoterapeut, og dette kan gøre det svært at vælge. Forvirringen opstår let, fordi både psykologer og psykoterapeuter tilbyder psykoterapi. Det er dog ikke hip som hap, om du vælger en psykolog eller en psykoterapeut.

”Psykoterapeut” er ikke en beskyttet titel. Det betyder, at enhver i princippet kan kalde sig psykoterapeut og tilbyde psykoterapi, samtaleterapi, parterapi, familieterapi, coaching m.v. uden at have nogle særlige uddannelsesmæssige og erfaringsbaserede forudsætninger for at hjælpe mennesker, der har ondt i livet.

Psykoterapeuter, der er medlem af Psykoterapeut Foreningen skal i følge foreningens optagelseskrav have gennemgået en uddannelse hos en af de i alt 38 private kursusudbydere, som psykoterapeutforeningen selv har godkendt.  Det er imidlertid ikke uddannelser, der er godkendt eller reguleret af nogen statslig instans, og niveau- og omfangsmæssigt kan disse uddannelser uanset længde ikke sammenlignes med eksempelvis en bachelor, bl.a. fordi den teoretiske del af undervisningen er meget begrænset.

Der findes psykoterapeuter, der er meget dygtige – måske med en uddannelse som socialrådgiver og erfaring fra eksempelvis psykiatrien bag sig. Andre psykoterapeuter arbejder ud fra meget tvivlsomme metoder. Der er ingen statslig kvalitetssikring af psykoterapeuter, og en psykoterapeut arbejder ikke under en lovgivning, der sikrer klienten basale patientrettigheder, tavshedspligt mv. Det kan derfor anbefales, at man kikker sig godt for, hvis man ønsker at opsøge hjælp hos en psykoterapeut.

”Psykolog” er en beskyttet titel, som kun må benyttes af personer, der har gennemgået en 5-årig universitetsuddannelse. Psykologen har igennem sin uddannelse erhvervet sig en bred og omfattende forskningsbaseret viden om og grundlæggende forståelse af psykologiske teorier og metoder og en specialiseret viden indenfor nogle særlige områder af psykologien – eksempelvis klinisk psykologi og udviklingspsykologi. En ”autoriseret psykolog” har efter sin universitetsuddannelse modtaget mindst 160 timers supervision på minimum 2400 timers klinisk psykologarbejde.

Psykologens Autorisationsuddannelse er statsreguleret. Det er Psykolognævnet under Socialministeriet, der tildeler autorisationen og fører tilsyn med autoriserede psykologer. En autoriseret psykolog arbejder under ”psykologloven” og de ”Etiske principper for Nordiske Psykologer”, som blandt andet indebærer, at psykologen har tavshedspligt, at psykologen ikke må påtage sig opgaver, som han ikke er kvalificeret til at arbejde med, at psykologen kun må benytte sig af veldokumenterede metoder og at klienten er beskyttet af nogle lovgivningssikrede rettigheder.

Mange autoriserede psykologer har efter opnåelse af autorisation gennemgået en eller flere specialiserede videreuddannelser på et højt niveau indenfor særlige retninger af psykoterapi (eksempelvis Narrativ Terapi, Kognitiv Terapi, ACT og Metakognitiv terapi).